Sprogkursus i udlandet

Sprogkurser i udlandet

Et sprogkursus i udlandet er sagen, hvis du virkelig vil sætte dig ind i et sprog og den tilhørende lokalkultur. I din kommunikation kan dit kendskab til modtagerens kulturelle baggrund være altafgørende, så det er derfor vi siger, at sprog skal læres, hvor det bruges til daglig.

Destinationsmulighederne er mange, når det kommer til sprogkurser i udlandet, så du kan faktisk komme hvorhen du vil, hvornår du vil. Spørgsmålet er bare hvilket sprog du vil lære og dernæst hvordan du vil opleve sproget uden for undervisningen. Vil du være midt i en storbymetropol eller ude i et afslappet landdistrikt, hvor du rigtig kan opleve landets sjæl? Skal dit sprogkursus gå til et sted med naturskønne omgivelser, hvor du kan mærke vinden i håret, eller søger du varme, sol og kilometerlange strande?

Engelske sprogkurser i udlandet

Da Storbritannien er tidligere kolonimagt, kan du finde sprogkurser over hele kloden, for engelsk er et enormt udbredt sprog. Selvom det engelske danner grundstenen i både amerikansk og britisk kultur, så er der store forskelle på de to – både sprogligt og grammatisk.

I USA er der sprogkurser for enhver smag, for der findes destinationer i alle slags omgivelser og klima. En hektisk storbystemning er at finde i New York, hvor du kan bo midt på Manhattan. En mere tilbagelænet stemning kan man finde i Los Angeles. Her vil du bo i området omkring Beverly Hills, så du hverken er langt fra shopping eller vaskeægte Baywatch-strande.

I England kan du komme på et sprogkursus midt i Europas hovedstad, London. Byen her er nogenlunde lige så stor som yankee'ernes storbypendant på østkysten, som er beskrevet ovenfor, og dets historiske betydning er indiskutabel. Du kan finde alt i fænomenale London!

Se mere: Engelske sprogkurser

Sprogkurser på spansk i udlandet

Når man tager på sprogkurser i udlandet, vil man blive testet i sin sprogkunnen på ankomstdagen. Det sikrer, at du modtager den rigtige undervisning, således at du får mest muligt ud af dit ophold. Det er derfor muligt, at tage på sprogskole lige meget hvilket niveau du er på.

For eksempel kan du tage på sprogkursus og lære spansk. Mange studerer sproget i gymnasiet og universitetet, hvor det måske er godt med en genopfriskning en gang i mellem. Endnu flere kan ikke snakke sproget overhovedet, hvilket er en skam, når det er et af de absolut mest udbredte sprog i verden. Sprogets udbredelse gør dog, at man kan komme til nogle utroligt spædende og eksotiske destinationer – både i Sydeuropa og Sydamerika.

Barcelona er et populært mål for sprogkursister, for atmosfæren i byen er helt unik. Samtidig med at catalonierne lever i en tidløs og, som nogen ville sige, gammeldags by, så ånder indbyggerne ungdom og fart. Folk valfarter fra hele verden til dette europæiske centrum for fodbold og skateboard.

Se mere: Sprogkurser i Barcelona

I Sydamerika kan du komme på sprogkurser til eksotiske lande som Argentina og Colombia. Der, på den anden side af jorden, kan du springe hele vores triste vinter over, for latinamerikanerne fejrer nytår midt i deres sommermåneder.

Se mere: Sprogkurser Buenos Aires

Sprogkursus

Mulighederne for sprogkurser i udlandet er mange flere end nævnt her! Du kan også finde kurser på tysk, italiensk og kinesisk.
Du er garanteret udvikling, både fagligt og personligt, for en sprogrejse er en oplevelse for livet!
Hvis du ringer til os på 88 82 06 41, kan vi give dig personlig og uvildig rådgivning vedrørende dit sprogkursus.