Sprogskole i Barcelona

Sprogskoler i hjertet af Barcelona

HowJdo's sprogskoler i Barcelona ligger alle i gåafstand til metrostationer, så du har nemt ved at komme rundt i den rastløse by, når du har fri fra dit kursus.

Efter en lærerig dag på dit sprogkursus, kan du slentre ned af det famøse strøg, La Rambla, og tage en dukkert i vandet ved den smukke strand, Barceloneta. Tag dine nye bekendtskaber fra din sprogskole med og oplev hvor stort et multikulturelt mekka der gemmer sig i Barcelona. Byen har plads til enhver sjæl. Hvad enten du er til en festlig storby eller en solrig badeferie, så giver den catalanske hovedstad dig muligheden for at nyde godt af begge dele.

Ingen sanser bliver glemt i Barcelona. Du får mulighed for at betragte de smukke grønne palmer og den fantastiske badestrand, smage de utallige lækre retter såsom tapas og paella, og blive bombarderet med duftindtryk på La Boqueria – det spanske madmarked, der er et overflødighedshorn af frisk frugt og mad.

Hvorfor ikke imponere dine spanske lærere og medstuderende med din kunstviden, når du kommer på sprogskolen? Hvis du er til kunst og kultur er der nemlig et hav af muligheder i byen. Betragt de smukke arkitekttegnede bygninger, mens du går langs de brede boulevarder eller besøg f.eks. Museum of Contemporary Art in Catalan, hvor der er rig mulighed for at blive inspireret af kunst fra det 20. århundrede.

Se mere: Sprogskoler i Madrid

Shopping og mad

Skal du shoppe? Mulighederne er uendelige på La Rambla, hjertet af Barcelona. Gå ind i de mange butikker og forny garderoben til billige penge. Mens du er på Ramblaen ville det være en skam, hvis du ikke fortsatte længere op til El Corte Inglés, der er spaniernes svar på Magasin. Her finder du alt fra kosmetik og parfumer til modetøj og boligtilbehør. Hvis du er til ekstravagant og luksuriøs shopping findes der også store modehuse som Versace, Giorgio Armani, Burberry, Bally, Cartier og Calvin Klein.

Efter en lang dag med kursus, strand, kunstudstillinger og shopping fortjener du en god middag fyldt med smagsindtryk. I Barcelona finder du alt godt fra havet, men der findes også mange prestigefyldte restauranter der repræsenterer det traditionelle spanske køkken. Prøv en af de mange restauranter der ligger langs boulevarden på Passeig de Gracia, eller gå videre mod marinaen, hvor du vil møde et utal af lækre fiskerestauranter. Vores sprogskoler er også gode til at anbefale smagsfulde steder i byen.

Se mere: Sprogskoler i Buenos Aires

Fodbold

Når du er i Barcelona, kan du ikke komme uden om storbyens fodboldkultur. Snyd derfor ikke dig selv for en fodboldkamp på byens stadion, Camp Nou. Det er der sikkert også nogen af dine medstuderende fra din sprogskole der vil takke ja til, så gør dig selv den tjeneste at få sådan en tur med på opleveren. Hvis der ikke er kampe mens du er i byen, så er et besøg på stadionet heller ikke noget man bør snyde sig selv for.

Læs mere: Barcelona.dk - Dansksproget side om Barcelona

Fakta om Barcelona

Der bor 1,6 millioner indbyggere i Barcelona
Barcelona er den vigtigste havne- og industriby i Spanien
Stranden i Barcelona, Barceloneta, er kåret til verdens bedste by-strand af National Geographic og Discovery Channel