En hilsen fra Frankrig

Bonjour!
Mit navn er Anne-Sofie Lyngbak, og jeg studerer lige nu fransk på l’Institute de Touraine. Jeg har valgt at bruge tre måneder af mit sabbatår i byen Tours i Midtfrankrig, og her forsøger jeg så at forbedre mit gymnasiefransk. Da jeg planlagde mit sabbatår, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle indeholde en tur til udlandet. Jeg var ramt af en brændende udlængsel, og da jeg samtidigt interesserer mig for sprog og andre kulturer, så var et sprogophold jo det oplagte valg. Og l’Institute de Touraine og byen Tours blev varmt anbefalet hos HowJdo sprogrejser, så derfor faldt valget på byen, som også omtales som ”en miniatureudgave af Paris.”

Mandag til fredag tager jeg så bussen ind til centrum og bruger de næste mange timer på at forsøge at beherske det franske sprog. Dagene går med lytteøvelser, fonetik, samtaler mellem os elever og ikke mindst grammatik – og det hele foregår selvfølgelig på fransk. Det er hårdt og har krævet tilvænning at skulle fokusere konstant 8 timer i træk. Men det er nødvendigt, for tingene bliver ikke lige forklaret på dit eget sprog bagefter. Men heldigvis er mine to lærere enormt søde og finder altid et mere forståeligt synonym, hvis der skulle være tvivl om et ord.
I Frankrig er det normalt, at frokostpausen er ekstra lang, så der er god tid til at gå ud og spise sammen. Oftest sætter vi os ind på en af de mange lækre spisesteder, som findes i området omkring skolen. Der er så mange muligheder, at man nemt og billigt kan spise en ny ret på hver af ugens dage.

Når vi går ud og spiser frokost, foregår samtalerne oftest på engelsk. På den måde kan alle være med. Jeg er den eneste dansker på skolen lige nu, og befinder mig pludseligt i et meget internationalt miljø. Amerikanere, mexicanere, tyskere, koreanere, libyere og en enkelt New Zealander. Vi er så mange nationaliteter samlet, og kulturudvekslingen er enorm. Jeg
har kun været her en uge, men jeg er allerede nu overbevist, om at det franske sprog kun er én blandt mange andre ting, jeg får med mig hjem. Jeg lærer utroligt meget om andre kulturer og har lynhurtigt fået venner fra hele verden.

Inden jeg kom herned, var det netop det med venner, der bekymrede mig mest. Ville jeg hurtigt falde i snak med de andre, eller ville jeg være helt alene de første dage? Ville jeg finde nogen, jeg kunne snakke godt med? Nogen jeg kunne bruge weekenderne sammen med? Men mine bekymringer var helt unødvendige. Man falder i snak med de andre studerende lige fra starten af, og det kommer helt naturligt. Vi er jo netop alle i samme situation – langt væk hjemmefra mens vi forsøger at gebærde os på et fremmedsprog. Og samtidigt har vi alle en fælles interesse for det franske sprog og kulturen.

Om aftenen har min søde og rare værtsmor lavet mad – som regel er det tre retter. Hun sørger for, at jeg får et grundigt kendskab det til franske køkken, og er godt i gang med at introducere mig til nogle af de mere end 400 oste som ”la cuisine Française” omfatter. Over aftensmaden forsøger vi at holde en samtale kørende på fransk. Det kan være svært, men hun er sød til at tale langsomt og tydeligt og går ikke så højt op i, om grammatikken er helt korrekt.
Når jeg har spist, bruger jeg resten af aftenen på at lave lektier og slappe af. Og afslapning er virkelig tiltrængt efter sådan en dag. Hovedet er træt efter alle de sprog og alle de nye ord, der konstant kastes i din retning. Men selvom det kan være hårdt, så går tiden hurtigt. Skoledagen er ovre, inden jeg overhovedet når at kede mig, og lige pludselig er det weekend igen. Og jeg har lagt masser af planer for de kommende uger sammen med de andre studerende. Vi vil ud og se de smukkeste slotte, som Frankrig har at byde på, vi skal til oste- og vinsmagning, vi skal bage crêpes, vi skal se franske film i biografen, og så skal vi selvfølgelig besøge Paris. Gerne mange gange.

Jeg kan ikke sige andet end, at jeg indtil videre udelukkende har haft gode oplevelser hernede. Ja, det er hårdt og ja, det kræver tilvænning pludselig at bo i et andet land. Men alle udfordringerne er også med til at holde mig beskæftiget hele dagen lang, så jeg næsten ikke har tid til at savne alt det trygge derhjemme. Men hjemveen kommer da til tider. Om aftenen når lektierne er svære og uoverskuelige, så rammer savnet efter alle dem jeg holder af – og det kan godt ramme hårdt. Men hjemve er blot en af de udfordringer, som jeg ved, jeg kommer til at løbe ind i hernede. Og de alle en del af oplevelsen, og jeg er helt sikker på, at jeg vender hjem som stærkere person – og med bagagen fyldt med nye venner, oplevelser, erfaringer og forhåbentligt også et nyt sprog. Og trods udfordringer så oplever jeg alligevel hver eneste dag øjeblikke, der bekræfter mig i, at det var den helt rigtige beslutning jeg tog.

À bientôt!


fransk hilsen frankrig