Sprogrejse til Málaga

Tag på sprogrejse i fantastiske omgivelser i Málaga
Har du en hang til god mad, smukke omgivelser, kulturelle oplevelser, en god historie og kunne du tænke dig at blive bedre til spansk eller har du lyst til at lære det? Hvis ja, vil Málaga være det oplagte sted for dig at tage på sprogrejse - da byen rummer det hele!

Mens du bliver bedre til spansk på din sprogrejse, vil du også have mulighed for at nyde de mange seværdigheder og kulturelle oplevelser Málaga har at tilbyde.

Sprogskoler i Málaga
Vi tilbyder sprogkurser på to sprogskoler i Málaga, hvoraf den ene er DEBLA. DEBLA har sprogkurser til alle, og er beliggende ikke langt fra centrum af Málaga.

Vores anden sprogskole Instituto Andalusí de Español, tilbyder ligeledes sprogkurser for alle, ligegyldigt niveau og er beliggende lidt udenfor Málaga by, men i utrolig smukke og rolige omgivelser.

Begge skoler kan anbefales på det varmeste.

”Must see” og ”must do’s” i Málaga
Listen over ”must see” og ”must do’s” i Málaga er uendelig lang. Byen består af både gamle og ældre bydele. Besøg f.eks. det hippe SOHO, eller bevæg dig ind i den gamle bydel, som er centrum for et utal af gamle historiske bygninger. Besøg et af de mere end 20 museer, Picasso’s fødested eller den” enarmede dame”.

Hvis du har en svaghed for shopping, så smut en tur forbi Calle Marqués de Larios der den berømte gågade i Málaga, hvor det er muligt at gøre et rigtig godt køb i en de mange spændende butikker som f.eks. Zara og Mango.

Malaga er en utrolig let by at komme rundt i. De fleste attraktioner kan nås til fods, og bare det at slentre igennem de små gader og strøg er i sig selv en oplevelse. Tag en kaffe på Plaza de la Constitución eller tag en gåtur i de små gyder omkring katedralen eller f.eks. i vandkanten langs stranden mens du nyder Middelhavets brusen.

Nattelivet er helt suverænt i Málaga. Om du er til en lokal øl, eller om du vil danse hele natten på diskotek – det hele findes i byen.

Prøv Málaga’s udsøgte spise
Málaga, har som resten af Spanien, et udsøgt menu- og vinkort. Traditionel spansk mad består hovedsageligt af fisk, tapas, paella, salater mm. Som alle andre steder i verden, vil det selvfølgelig være muligt at finde restauranter, der serverer mad fra et mere internationalt menukort.

Tapas og sangria er selvfølgelig tilgængeligt på samtlige cafeer, restauranter og barer overalt i Malaga. Desuden er Málaga meget prisvenligt, så alle budgetter er velkomne.

Transport
Málaga er indehaver af den fjerde største lufthavn i Spanien, hvilket øger konkurrencen flyselskaberne imellem og betyder, at du kan finde en flybillet til en rigtig god pris. Hvis du ønsker at køre i taxa fra lufthavnen til centrum af Málaga, koster det ca. 25€.

Når du først er i Málaga, er det utrolig nemt at komme rundt i til fods. Desuden er infrastrukturen i byen god. Det gælder både bus -og togforbindelser. Leje af bil kan også anbefales. Specielt hvis du har tid og interesse i at se områder uden for Málaga.

Nyd din sprogrejse i en by med plads til alle!


Relevante links



Fakta om Málaga

Spaniens sjette største by – 600.000 indbyggere.
Maks temp. 40 C. Min. temp. 8 C. Gennemsnittemp. 23 C.
Flyvetid: 3t og 40 min. Kastrup Lufthavn - Málaga.